29 december 2014

Bryg 7: Rug IPA

Så har det været jul og det affødte en ... chiller!! Uden at ane, hvad det er, gav min mor mig penge til at købe én, og da Albryg havde åbent en halv dag denne 29. december, fór jeg afsted for at erhverve den. Som beskrevet i forrige indlæg, kommer jeg altid hjem med noget, jeg ikke havde regnet med - og selvom jeg havde lavet en alenlang indkøbsseddel til min Rug IPA, skete det også denne gang... Eller måske var det ikke så meget noget, jeg ikke havde regnet med - det var snarere mængden, jeg ikke havde regnet med: jeg købte en 25 kg. sæk med Pale Malt... Dette er en af de mest brugte basismalte i ales, så hvorfor ikke udnytte, at kiloprisen herved kom ned på... 8 kr. og 60 øre!

Da den samlede regning imidlertid blev ganske meget større, og da vi kom til at tale om humles holdbarhed, var den gode dame så pas meget i julehumør stadigvæk, at der lige røg fire poser First Gold humle oven i kurven u.b. Og da jeg har en pakke Windsorgær liggende fra et tidligere 'storkøb', har jeg nu på mirakuløs vis alle ingredienser til bryg 8 også: en Pale Ale baseret på Pale Malt og First Gold - en såkaldt SMASH (single malt single hop). Denne øl bliver en lære ud i, hvordan First Gold fungerer både som bitterhumle og smagshumle - og opskriften har jeg selv lavet - helt fra bunden!

Nå, tilbage til Rug IPA'en. Jeg elsker rugbrød. Og humle. Og jeg kan godt lide at lægge lidt til de lidt fortærskede og ofte vel hårdtpumpede IPA'er, der florerer så voldsomt for tiden. Så hvorfor ikke tage en Rug IPA-opskrift fra BeerSmith og så tweake den lidt? Humlepaletten sloges jeg lidt med: egentlig endte jeg på Simcoe som bitterhumle og Chinook og Amarilo som smagshumler og til tørhumling. Men så blev jeg bange for, at humlebilledet ville blive for komplekst og ikke rigtigt give plads til rug-malten, så nu er jeg endt med Simcoe som bitterhumle, Chinook og Cascade som smagshumle og alle tre humler til tørhumling. Og det har så alt i alt nok ikke gjort livet lettere for rug-malten... Det bliver rigtigt spændende at følge!

Øllets navn
Rug IPA
Brygget den
30. december 2014
Ølstil
IPA
Flasket den
13. januar 2015
Opskrift
Tilpasset fra BeerSmith
Smagt den
10. februar 2015
Kapselfarve
Blå
Q-navn
Rug IPA
Malt
Mængde
Kommentar
Pale Ale (8 EBC)
5 kg.
Chateau
Rugmalt (9,3 EBC)
1 kg.

Crystal 150 (170 EBC)
½ kg.







Mæskningsmetode
Single step infusionsmæskning ved 65 grader. Mæsker ind med 17 liter vand ved 72 grader. Mæsketæthed: 2,6 : 1
Humle
Mængde
Alpha-syre
Tilsat efter
Kogetid
Kommentar
Simcoe
40 gr.
12,73%
0
60
Alpha-syre korrigeret for alder
Cascade
25 gr.
4,57%
50
10
Alpha-syre korrigeret for alder
Chinook
25 gr.
5,52%
50
10
Alpha-syre korrigeret for alder
Simcoe
10 gr.



Tørhumlet i syv dage
Cascade
15 gr.



Tørhumlet i syv dage
Chinook
15 gr.



Tørhumlet i syv dage
Andre ingredienser
Kogetid
Kommentar
Protafloc
10 min.

Risskaller
Indgår i masken
Udelukkende for at undgå stuck mash









Gær
Kommentar
Safale US-05
Pitcher direkte i urt.
Gæringsdato
Temperatur
Kommentar












Alkoholprocent
Værdi
Kommentar
OG
1.062
Estimeret: 1.067
FG
1.013
Estimeret: 1.015
Alkoholprocent - slutgæret (OG-FG)/7,5
6,5%
Estimeret: 7 %
Alkoholprocent – flaske (OG-FG)/7,5 + 0,3
6,8%
Estimeret: 7,3%
Kommentarer til brygningen
6,5 kg. malt + ½ l. risskaller. Mæsker ind med 17 liter ved 72 grader. Rammer 65 grader. Risskaller iblødsættes i kogt vand. Drænes og skylles i koldt vand.
Risskaller tilsættes efter 20 min. sammen med ½ liter 85 grader varmt vand. Temperaturen falder til 62. Tilsætter en liter 95 grader varmt vand efter 30 min. Stiger til 64 grader. 
Varmer op under omrøring. Vil gerne op på 66 de sidste 20 minutter. Ligger nu mellem 66 og 67 grader afhængigt af, hvor man måler. Digitalt termometer er en stor hjælp - reagerer øjeblikkeligt!
Varmer 16 liter til udmæskning. Varmer yderligere 3 liter. Skal opsamle 25 liter pre boil. 18½ + 19 = 37,5 liter. Det er for meget. Samler 25 liter. 
Kører resten ud i en anden gryde: 1½ liter. I alt 26½. Så masken holder 11 liter. Måler OG på dette, når den er kold. Målt til 1.1017, hvilket er næsten forventet FG (1.1015). Tabet er derfor ikke så stort.
Nyt digitalt termometer - stor hjælp! Mere præcist end flydetermometer, der generelt viser over 2 grader for lidt. Det kan være medvirkende årsag til fejlskud på styrken tidligere.
Koger fint uden låg.
Kølet med chiller. God effekt. Forventer at være nede efter ca. 1½ time. Tilfredsstillende i forhold til tidligere - ingen tunge løft, ingen vandbalje, ingen is i mælkekartoner - og det hele kan gøres indendøre... 
Nå, nedkøling skal åbenbart ikke foregå med højest mulig udgangstemperatur. Efter to timer er urt fortsat næsten 26+ grader. Sætter farten op og agiterer (det hjælper!). Efter 2½ time er urten nu under 20 grader. Pitcher direkte i urt.
20,5 liter sat til gæring.
Gravitet på 1.062 er OK det for høje vandforbrug taget i betragtning.
Bedømmelse af smag


By the way: Er hun ikke smuk?!


Jeg ved godt, min chiller er lidt lille til en 30 liters gryde, men den koster altså også kun 2/3-del af en stor af kobber. Grundlæggende er det en enorm lettelse - jeg skal bare øve mig lidt på at få gennemstrømningen optimal. Jeg vil gerne ned på en times tid, forudsat det ikke øger vandforbruget helt vildt...

Smagevideoen ligger her: http://youtu.be/d3Kutu9kdWU

Ingen kommentarer:

Send en kommentar