Efter at have arbejdet med et par julebryg, der begge i princippet skulle ende omkring +7%, tænkte jeg, at man i de mørke vintermåneder efter nytåret nok kunne trænge til noget mildere, men stadig relativt mørkt øl. Jeg havde ikke lyst til at gå efter egentlige stouts/portere, og faldt derfor over typen English Mild. Der er tale om en type, der både blandt hjemmebryggere og kommercielle bryggere - selv i typens hjemland - er gået noget i glemmebogen. Men den havde alle de karakteristika, jeg ledte efter: God mundfylde, nuancer af kaffe, chokolade, kiks og tørkage, og samtidig en alkoholstyrke under en alm. dansk pilsner.
