25 marts 2018

Bryg 76 Lenes IPA

Der kommer meget godt ud af at have børn - bl.a. lærer man deres venners forældre at kende. Og ud af det kan der så komme idéen om at brygge et par omgange til en forestående rund fødselsdag. Valget faldt på en IPA og en pilsner - festen skal foregå om sommeren, og da vi jo bor i Danmark, bliver der naturligvis høj sol. Da menuen samtidig står på grillet gris, er velhumlede, forfriskende lyse øltyper lige sagen.

Opskrift


6,00 kg Pale Malt (2 Row) Bel (5,9 EBC) Grain 1 96,0 % 

0,25 kg Caramunich Malt (110,3 EBC) Grain 2 4,0 %

Mæskeprofil:
Forsukring i 19,7 l vand ved 66,7 grader i 60 minutter
Mæskestop ved 75,6 grader i 10 minutter
Eftergydning med 14,5 l vand ved 76 C

20 g Mosaic [8,80 % korrigeret] - koges i 60 minutter
20 g Mosaic [8,80 % korrigeret] - koges i 20 minutter 
20 g Mosaic [8,80 % korrigeret] - trækker i 20 minutter efter kogning
40 g Mosaic [8,80 % korrigeret] - tørhumler i 7 dage

1 pkg Liberty Bell Ale (Mangrove Jack's #M36) gær

Bryglog


Opskriften repræsenterer et sikkert men også velsmagende valg - især med en meget frisk Mosaic-humle. 

Et meget godt gennemløb af eftergydningen gav en rekordhøj effektivitet på 80,5%. Alting ender 'spot-on', og vægtfylden bliver på 1.059. Sætter 22,75 liter til gæring. 

Smagsprøve efter 14 dage: superdelikat - og er endda endnu ikke tørhumlet. Frugtig med passende bitterhed - bliver god...

Rart at kunne 'nørde igennem' med en 'lærling', der er opslugt af det grundlæggende biokemiske i processerne og råvarernes betydning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar