12 juni 2016

Bryg 46: PACTORs jul 2016

Det er ikke til at fatte, at det er tid til at brygge juleøl, men altså: når der er ½ år til jul, så skal de stærkere af slagsen sættes over, så de kan få tid til at modnes hen over efteråret. Så i 20+ grader og solskin jongleres der med allehånde, kanelstænger, anise osv. i bryghuset.


Opskriften er som sædvanligt bygget på en mørk, belgisk strong ale, denne gang med Orval-gær. Den har jeg ikke prøvet før, og forhåbentligt er den ikke helt lige så attenuativ, som den, jeg plejer at bruge. Der skulle gerne være mundfylde og restsødme i en juleøl!

5,00 kg Pale Malt
0,50 kg Caramunich I
0,35 kg Caramunich II
0,05 kg Chocolate Wheat
0,50 kg Mørk, belgisk kandis
30 g Northern Brewer [5,40 % korrigeret] - koges i 60 minutter
20 g Willamette [5,50 % korrigeret] - koges i 30 minutter
1 Whirlfloc tablet - koges i 15 minutter
2 stk. kanelstænger - koges i 5 minutter
20 g Bitter appelsinskald - koges i 5 minutter
20 g Sød appelsinskald - koges i 5 miniutter
3 stk. Items Allehånde - koges i 5 minutter
2 stk. Stjerneanise - koges i 5 minutter
1 pkg Bastogne Belgian Ale (White Labs #WLP510)
25 g Cacaoskalder ('tørhumling' i 7 dage før flaskning)

Mæsker ind med 17 liter ved 75 grader, men rammer lidt under mål (69 grader), og ender med at mæske i 40 minutter mellem 67,5 og 68,5 grader. Nuvel, det går nok. Efter bare 40 minutter hæver jeg temperaturen til 77 grader, og ti minutter senere mæsker jeg ud med yderligere 11 liter vand.

Opsamler 22 liter til kogning med en vægtfylde på 1.066. Det giver en fin effektivitet på over 70%, men tallet snyder nok, da jeg havde rørt sukkeret i inden jeg målte vægtfylden. Vægtfylden efter kogning, men før kølning, ligger meget tæt på det forventede med 1.077, der giver en styrke på 8%. Fint til en krydret juleøl!

Sætter 16½ liter til gæring ved 1.077. Det var en brygdag, hvor stort set alle tallene passede. Så må vi bare håbe, øllet også bliver derefter.

FG ender på 1.016 - perfekt restsødme. Smager rigtigt godt med tydelige noter af kanel og appelsin og ikke så overdøvende meget allehånde som sidste år. Perfekt ballanceret. Så derfor smadrer jeg den med 1½ dl. kakaoinfuceret vodka! Styrken før vodka siger 8,4, så jeg lægger den på 8,5 i endelig flaskestyrke. Og så ryger den i krybekælderen med 'Må ikke åbnes før jul!' på kasserne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar