Bryg 45: ESB mk. II

Ved sidste skilsmisse (ja, der har været flere) tog konen huset, bilen - og gården... Til gengæld fik jeg lov til at beholde mit job. Det lyder værre, end det er, og jeg klager ikke. Dog savner jeg gården - en over 200 år gammel bondegård i Skåne med skøn udsigt, rigtigt rødmalet træværk, udlænger, udedas og meget andet sjovt. Bl.a. egen brønd.

Min fætter bor i Halland og har adgang til noget van(d)vittigt blødt vand til sit hjemmebryg, og mens vi talte om det - ex-svigerfar og jeg - foreslog han, at han da bare kunne tage en dunk vand med hjem fra gården (som han også har andel i), og så kunne jeg jo se, om det duede til noget. Som sagt, så gjort. I forgårs ankom godt 20 liter frisk brøndvand klar til brygning.

Min teori om brygvandet er, at det er meget blødt - det ved jeg, det er, for jeg husker, det var svært at skylle sæben ud af håret, når man tog bad deroppe. Derfor er der basis for at bruge godt med humle for at få noget karakter i øllet. Jeg ved også, det indeholder meget jern - så meget, at det er synligt - og det ved jeg egentligt ikke, hvad gør, men den meget lette smag af jern kunne jeg godt forestille mig, kunne trænge igennem i det færdige bryg, og typen skal derfor være en, der kan bære det. I nogle fora er de meget klare omkring jern: det ødelægger øllet og dræber gæren, giver (derfor) en dårlig fermentering og et uklart bryg - ja til og med en bismag og blod i det færdige øl... Hmmm...

Valget faldt så på en klassisk engelsk øltype: ESB. Det giver mig anledning til at smide noget Maris Otter i, som jeg endelig har fået fat i, og samtidig kan jeg bruge nogle af de engelske humler, jeg allerede har liggende. Jeg holder igen med karamelmaltene - dels fordi jeg ikke har noget på lager, dels for ikke at 'drukne' vandets bidrag til brygget. Det bliver altså en meget lys ESB. Til gengæld tror jeg, jeg koger i 1½ time for at få lidt karamelisering i bunden.

Samtidig er ESB - som navnet antyder - forholdsvist bitter. Jeg giver den lige til stregen for typen med Northdown og EKG, og hvis vandet gør, som jeg forventer, vil bitterheden blive rar og rund og give urter og florale noter i duften.

Opskrift

2,5 kg Maris Otter
2,0 kg Pale Malt
40 g Northdown [5,00 % korrigeret] - koges i 60 min
25 g Northdown [5,00 % korrigeret] - koges i 30 min
20 g East Kent Goldings (EKG) [2,80 % korrigeret] - koges i 15 min
20 g East Kent Goldings (EKG) [2,80 % korrigeret] - koges i 5 min
1 pk Nottingham (Danstar)

Bryglog

Mæsker ind ved 72 grader med 15 liter vand. Det er i overkanten, men jeg gør masken tynd for at have plads til vandet til eftergydning i min lille gryde. Det giver måske lidt lavere mæskeeffektivitet, men det gør ikke noget, hvis styrken falder lidt i forhold til opskriftens 5,6% - det bliver nemlig med sikkerhed til mere end det, når jeg koger i 1½ time. 

Rammer 67 grader efter 10 minutter, hvilket er OK - lidt højt, men så lader jeg bare temperaturen glide nedad af sig selv. Efter ½ time er temperaturen stadig 66,5 grader. Det lige vel højt. Mæsker derfor i 75 minutter i stedet. Efter en time er temperaturen faldet til 64,5 grader.

Sætter 23 liter over til kogning med en vægtfylde på 1.047. Det giver en mæskeeffektivitet på 77%, hvilket er rigtigt godt. Jeg tror ikke, Beersmith er i stand til at tage højde for den forventede højere effektivitet, når man mæsker i 75 minutter frem for 60, men i hvert fald kan jeg konstatere, at den tyndere mask ikke har gjort nogen skade.

Koger nu 'frit' i 30 minutter før den første humle tilsættes. Efter 90 minutters kogning er vægtfylden 1.064, hvilket vil give en øl i flaske på over 7%. Det holder ikke, så derfor tilsætter jeg 1,25 liter kogende vand og får vægtfylden ned på 1.057. Det er stadigt højt og kan give en flaskestyrke på lige knapt 6,5, hvilket er lige i overkanten til stilen, men jeg er bange for at udvande mundfylde og smag for meget, så jeg stopper med det, og så må vi se, hvad det udvikler sig til.

Sætter 16 liter til gæring med en vægtfylde på 1.058. Så styrken i flasken ender på lige godt 6%, hvilket er OK.

FG endte så på 1.010. Styrken i flasken bliver derfor 6,7 - meget for en bitter, men af den prøve, jeg smagte ved flaskningen fremgår, at styrken er meget godt skjult i brygget. I øvrigt ingen blodsmag i øllet, en meget fin, let floral humlesmag og ikke overvældende bitterhed, selvom opskriften siger 50 IBU, hvilket er på den allerøverste grænse for typen. Men øllet fornemmes SLET ikke så bittert. Prøven smagte rigtigt dejligt og gæren var absolut ikke død, så det er nok ikke sidste gang, jeg brygger med vand fra gården, selvom 1/3 af vandet i dette bryg er lokalt vangedevand.