Jeg havde nogle rester af Maris Otter, Pilsnermalt og Carared, som var i størrelsesordenen 1-2 kg. pr. pose, og det trængte jeg til at få ryddet væk, så ud af det kommer der forhåbentlig en art red ale. Nu har jeg ikke en Irish Ale-gær liggende, så den bliver lavet med Nottingham, og for at tilføre lidt mere spræl - og balance til de sødlige noter i malten - humler jeg med amerikanske Centennial og Perle, som gerne skulle tilføre noget citrus. Så vi lander altså i en art American Red Ale, selvom det ikke er en officiel kategori...
I øvrigt har jeg også 20-25 forskellige større og mindre portioner humle, men det er straks lidt sværere at 'rydde ud i', så det må komme lidt hen ad vejen.
Før jul havde en kollega og jeg en smagning for nogle kunder, og da den foregik om eftermiddagen blev det ret tydeligt, at de fleste af de øl, jeg laver, smager af meget - rigtigt meget. Det er jo fint og helt efter bogen, for jeg nyder dem mest om aftenen, men til en fredag eftermiddag med chips til er de nok gennemgående for kraftige. Derfor har jeg tænkt mig at lave denne øl som jeg plejer, men så tilsætte to liter kogende vand under kogningen, så den faktisk bliver tyndet ud - det giver både flere øl og en mere letdrikkelig variant.
Opskrift
Type: American Red Ale
Opskrift: Q-bryg
Brygdag: 9. januar 2016
Q-navn: Red Rooster
Malt:
2,15 kg Pilsnermalt
1,70 kg Carared
1,37 kg Maris Otter
27 g Centennial [4,3 % korrigeret] - koges i 60 min
19 g Perle [5,5 % korrigeret] - koges i 15 min
Andet:
34 liter Denise flaskevand
5 g Calsiumsulfat
Gær:
Nottingham (Danstar)
Kapsel:Orange
Bryglog
Mæsker ind ved 72 grader. Rammer godt 65 grader. Lidt lavt, men beslutter at splitte mæskningen i to: 1 time under 66 grader og ½ time på 68 grader. Efter ½ timer er temperaturen faldet til 64 grader. Holder planen. Ender med at løfte den til 67 grader de sidste 25 minutter - giver lidt mere mundfylde og sødme.
Mæsker ud med 14 liter og tilsætter yderligere 2 liter til urten. Koger i alt lige over 25 liter, hvilket er rekord - og maksimum i urtgryden. Hælder desuden ca. 1 liter urt (rest i mæskegryden) i kloarken. Det havde naturligvis været bedre at bruge den i stedet for den ene liter vand, men sådan blev det altså ikke. OG i urtgryden før kogning er i øvrigt 1.046, hvor opskriften estimerer 1.043, hvilket er rigtigt fint. Styrken i flasken ender så mellem 5 og 5½, hvilket er perfekt.
Kogningen forløber i øvrigt fint - selvom der ryger et par sikringer undervejs. Det virker som om, den nye induktionsplade selv kan finde ud af, hvornår væsken er ved at koge over - den koger urt lige så kraftigt om det er 19 liter eller 25 liter. Men det ville nu være skønt at få den lagt over på en 16 amp. gruppe på et tidspunkt... I øvrigt er der noget, der tyder på, at min mæskeeffektivitet var på op imod 75% selvom fire af de i alt 26 liter pre-boil var rent vand. Det er et meget opmuntrende resultat.
Sætter 20 liter til gæring med en OG på 1.050. Det er ganske lidt lavere, end opskriften forudsiger, så selvom min afkogning var som i opskriften, bliver urten altså ikke så meget mere koncentreret, som opskriften tilsiger. Det undrer mig egentlig noget - det er under det halve. Gad vide, om jeg kan justere det i programmet...? Men grundlæggende er 1.050 fint - måske endda lidt højt. Nottingham er mere aggressiv, end mit brygprogram normalt forventer, så det skulle ikke undre mig, at styrken i flasken ender ret tæt på 6%. Det er ikke dårligt for en samlet maltbase på kun lige over 5 kg. ...
FG ender på 1.013. Det giver en styrke i flasken på 5,2%. Flasker i ½-liters flasker, da der er tale om netop en hverdagsøl. Ikke meget bitterhed, men god frugtighed fra humlen. Har smagt en afkølet efter 14 dages flaskekarbonering, og malten er så godt som ikke-eksisterende. Sætter en til opvarmning ved stuetemperatur (som jeg foretrækker dem) for at se, om det giver lidt mere bund i brygget. Lidt overraskende, at den store portion Carared ikke markerer sig tydeligere.
Mæsker ud med 14 liter og tilsætter yderligere 2 liter til urten. Koger i alt lige over 25 liter, hvilket er rekord - og maksimum i urtgryden. Hælder desuden ca. 1 liter urt (rest i mæskegryden) i kloarken. Det havde naturligvis været bedre at bruge den i stedet for den ene liter vand, men sådan blev det altså ikke. OG i urtgryden før kogning er i øvrigt 1.046, hvor opskriften estimerer 1.043, hvilket er rigtigt fint. Styrken i flasken ender så mellem 5 og 5½, hvilket er perfekt.
Kogningen forløber i øvrigt fint - selvom der ryger et par sikringer undervejs. Det virker som om, den nye induktionsplade selv kan finde ud af, hvornår væsken er ved at koge over - den koger urt lige så kraftigt om det er 19 liter eller 25 liter. Men det ville nu være skønt at få den lagt over på en 16 amp. gruppe på et tidspunkt... I øvrigt er der noget, der tyder på, at min mæskeeffektivitet var på op imod 75% selvom fire af de i alt 26 liter pre-boil var rent vand. Det er et meget opmuntrende resultat.
Sætter 20 liter til gæring med en OG på 1.050. Det er ganske lidt lavere, end opskriften forudsiger, så selvom min afkogning var som i opskriften, bliver urten altså ikke så meget mere koncentreret, som opskriften tilsiger. Det undrer mig egentlig noget - det er under det halve. Gad vide, om jeg kan justere det i programmet...? Men grundlæggende er 1.050 fint - måske endda lidt højt. Nottingham er mere aggressiv, end mit brygprogram normalt forventer, så det skulle ikke undre mig, at styrken i flasken ender ret tæt på 6%. Det er ikke dårligt for en samlet maltbase på kun lige over 5 kg. ...
FG ender på 1.013. Det giver en styrke i flasken på 5,2%. Flasker i ½-liters flasker, da der er tale om netop en hverdagsøl. Ikke meget bitterhed, men god frugtighed fra humlen. Har smagt en afkølet efter 14 dages flaskekarbonering, og malten er så godt som ikke-eksisterende. Sætter en til opvarmning ved stuetemperatur (som jeg foretrækker dem) for at se, om det giver lidt mere bund i brygget. Lidt overraskende, at den store portion Carared ikke markerer sig tydeligere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar