For at prøve humlerne ordentligt af, har jeg konstrueret en meget simpel SMASH-opskrift - single malt, single hop. I dag er det den franske Barbe Rouge, der skal i gryden - Humlegården beskriver den således: Smak och doft av röd frukt med inslag av jordgubb, körsbär och bubbelgum.
Et andet sted har jeg set, at man typisk ikke bruger mere end 50% Barbe Rouge i IPA'er, men kan gå op på 100% i f.eks. weissbier. Jeg kan godt forestille mig, at jordbær og banan vil smage godt sammen, men weissbier er ikke noget, jeg brygger, så en let pale ale må udgøre det fælles baggrundstæppe til at afprøve de fire humler.
Opskrift
5 kg Pale Malt
Mæskeprofil:
Forsukring: 16,5 liter vand ved 64,7 grader i 75 minutter
Mæskestop: 10 minutter ved 76 grader
Eftergydning: 15,75 liter ved 76 grader
Kogetid: 60 minutter
25 g Barbe Rouge [7,50 %] - koges i 60 min
25 g Barbe Rouge [7,50 %] - koges i 20 min
25 g Barbe Rouge [7,50 %] - trækker i 20 minutter efter endt kogning
25 g Barbe Rouge [7,50 %] - tørhumles i 4 dage
Gær: Danstar Nottingham tørgær
Bryglog
Hvor er det fedt, at man kan redigere de enkelte trin i brygningen i den nye udgave af Grainfather-app'en. Jeg havde i første omgang sat mæskeprofilen op med medium mundfylde, men fortrød det 10 minutter inde i mæskningen - og wupti er temperaturen sat ned til 64,7 og tiden op til 75 minutter mens mæskningen kører - det er lækkert!
Preboil vægtfylde: 1.040, hvilket giver en mæskeeffektivitet på 71%. Opsamler 28 liter, hvilket er spot on. Styrken i flasken bliver nok omkring de 5%, hvilket er fint til at 'fremvise' en humle, der ikke skal 'drukne' i alkohol.
22 liter opsamlet til gæring med en endelig vægtfylde på 1.048. Udmærket inddampning. Der er dog lidt usikkerhed om målingen, da jeg glemte at måle, mens jeg hældte øllet på gærspand, men måtte tage en rest fra 'suppen' i bunden af gryden. 1.046, som da også var target i opskriften (omend på 23 liter) er også realistisk.
FG: 1.005 - styrke: 5,8%.
FG: 1.005 - styrke: 5,8%.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar