Efter at have ledt i Beer Smiths opskriftdatabase (http://beersmithrecipes.com/), fandt jeg denne spændende opskrift: http://beersmithrecipes.com/viewrecipe/51081/wc-working-mans-english-mild. I det mindste én - formentlig ham, der har lagt opskriften ud til at starte med - har givet opskriften topkarakter.
Det spændende denne gang var naturligvis også, at jeg ikke 'bare' kunne købe en kasse med alle ingredienserne i, men måtte ud i bland-selv-malt, hvilket dog ikke er så svært i de fleste velforsynede bryggeributikker på nettet som Al-bryg, Hjemmebryggeren og Maltbazaren. Problemet er så bare, at det ikke er alle butikkerne, der tilbyder alle de maltformer, jeg skulle bruge. F.eks. havde Maltbazaren, der blev mit startsted, ikke ristet byg. Da jeg imidlertid for ikke så længe siden har set John Palmer putte ristede havregryn i et bryg tænkte jeg, at jeg da bare kunne købe noget valset byg og så riste det lidt i ovnen. Så klog er jeg nemlig... :)
Nå, men det viste sig ved nærstudier på nettet at være temmelig åndsvagt. Det er helt usammenlignelige ingredienser, så jeg måtte kaste håndklædet i ringen og bestille et kg. fra Hjemmebryggeren. For sent opdagede jeg, at han faktisk også ligger inde med Acid Malt, som jeg havde droppet efter at have læst om, hvorfor man skal putte det i (noget med, at det giver et vist zinnngg til f.eks. stouts, lige når man drikker øllet). Da jeg imidlertid allerede havde købt et kg. valset byg, endte jeg med at putte 250 g. af det i brygget. Samtidig fandt jeg en rigtig engelsk ale-gær på tilbud og en tilsvarende engelsk humle (Progress), jeg kunne erstatte den oprindelige EKG med (jeg kunne hverken få EKG eller Fuggle, hvor jeg prøvede). Så alt i alt en noget 'tilpasset' opskrift.
Mens jeg ventede på, at mæskevandet skulle ramme de 75 grader, sad jeg og undredes over, hvorfor BeerSmith-programmet insisterede på, at jeg skulle mæske med under 11 liter og sparge med 19 liter vand bagefter. Det passer usandsynligt dårligt til mit bryggeudstyr (jeg har kun en 14 liters gryde til spargevandet), så rask væk havde jeg sat 15 liter over blusset til mæskningen. Efter lidt søgning på nettet fandt jeg en gammel artikel på BYO.com om betydningen af masktykkelsen (mash thickness). Åbenbart er det sådan, at det er lettere for beta-amylasen at omdanne proteinerne til fermenterbart sukker (efter at alpha-amylasen har gjort sit arbejde), hvis ikke masken er for tynd! Derfor er det vigtigt med en tyk mask, når man skal lave alkoholrige bryg. Derimod giver en tyk mask en dårligere udnyttelse af malten, da der ikke kan 'trækkes' så mange proteiner ud i masken.
Oprindeligt havde jeg skåret mit mæskevand ned til 11 liter, men et kvarter inde tilsatte jeg yderligere 4 liter - dels for at stabilisere temperaturen, dels for at fortynde masken. Jeg skal jo netop ikke have meget alkohol men meget maltkompleksitet i mit bryg. En ting, der dog altid overrasker mig, er, hvor meget vand, malten kan opsuge. Jeg havde lavet 12 liter til at sparge med (jeg regnede kun med at opsamle 23-24 liter til kogning). Det blev til 1 liter mere - og så lykkedes det alligevel kun at opsamle 21 liter i gryden! 15+12+1 = 28 liter - så det vil sige, at de 4 kg. malt + gryn har opsuget 7 liter (inkl. tabet i form af urt, der ikke kan hentes ud fra bunden af mæskegryden)! Derfor tilsatte jeg 3 liter kogende vand til urten, så jeg i alt kommer op på 24 liter.
BeerSmith-programmet estimerede min OG før kogning til 1.031, mens den i virkeligheden blev 1.029 (taget ved 60 grader og omregnet). Det giver en beregnet brewhouse efficiency på 60%, hvilket er lavere end de 72%, programmet estimerede. Dette skyldes dog først og fremmest, at jeg ikke udspargede med den fulde mængde, og at jeg desuden tilsatte 3 liter rent vand direkte til urten. Om det så har været for meget, må tiden vise... Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at min øl bliver for stærk!
Derudover lykkedes det mig at holde en mæsketemperatur på 70 grader faldende til 68 grader efter 45 minutter. Dette skulle sikre maksimal effektivitet af alpha-amylasen, og dermed maksimal konvertering af proteinet til komplekse og smagsgivende sukkerstrenge, mens den 'simple' og fermenterbare sukker holdes på et minimum. Måske kommer det til at smage af gamle dages nisseøl med en styrke på under 2%... På den anden side var der tydelige brændte og kaffeagtige noter i duften fra urtgryden, så det er min klare forventning, det bliver en langt mere kompliceret smagsoplevelse. Men derfor kan den godt stadig blive en tynd omgang...
OG endte så på 1.036, hvor BeerSmith havde estimeret 1.044. Det giver en alkoholstyrke pænt under 4, næsten uanset hvordan FG ender. Og da jeg netop har mæsket ved høj temperatur, hvilket giver sukkerstrenge, som gæren ikke rigtigt kan gøre noget ved, forventer jeg faktisk en styrke omkring de 3%! Det bliver meget spændende at smage - men det bliver samtidig helt klart en øl, der ikke tåler lang lagring... Det var så sådan set heller ikke meningen... :)
8. november: FG er nu på 1014, hvilket giver en styrke på 2,9% før flaske, i alt ca. 3,2%. Allerede efter denne første uge (6 dage) er øllet næsten helt klart og gær- og proteinrester røget til bunds. Farven er nøddebrun, duften klart maltpræget med noter af malt, siden kaffe. Tør smag, ikke meget bitter, men heller ikke meget sød. En tørstslukker med en klar og fremtrædende vandighed. Dette kan dog fortage sig under flaskekarboneringen. Men den mangler nok noget tyngde/bund i malten. Der er en god ristet top i smagen, kiks, tørkage, toffie og ristet brød.
Burde flaske i morgen, men har ingen kapsler, og nu er butikkerne lukket...
11. november: Har købt kapsler. Skynder mig at flaske. Omstikning til flaskningstank med primer-opløsning er nu helt rutine. Dejligt at se, hvordan bundfaldet er klumpet godt sammen og ligger i bunden af gærspanden. Gav 39 halvliters flasker. Får 14 dage ved kældertemperatur (21-23 grader), så der kommer god karbonering. Så skal den prøvesmages!
Smagetid + en slags opgradering:
BeerSmith-programmet estimerede min OG før kogning til 1.031, mens den i virkeligheden blev 1.029 (taget ved 60 grader og omregnet). Det giver en beregnet brewhouse efficiency på 60%, hvilket er lavere end de 72%, programmet estimerede. Dette skyldes dog først og fremmest, at jeg ikke udspargede med den fulde mængde, og at jeg desuden tilsatte 3 liter rent vand direkte til urten. Om det så har været for meget, må tiden vise... Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at min øl bliver for stærk!
Derudover lykkedes det mig at holde en mæsketemperatur på 70 grader faldende til 68 grader efter 45 minutter. Dette skulle sikre maksimal effektivitet af alpha-amylasen, og dermed maksimal konvertering af proteinet til komplekse og smagsgivende sukkerstrenge, mens den 'simple' og fermenterbare sukker holdes på et minimum. Måske kommer det til at smage af gamle dages nisseøl med en styrke på under 2%... På den anden side var der tydelige brændte og kaffeagtige noter i duften fra urtgryden, så det er min klare forventning, det bliver en langt mere kompliceret smagsoplevelse. Men derfor kan den godt stadig blive en tynd omgang...
OG endte så på 1.036, hvor BeerSmith havde estimeret 1.044. Det giver en alkoholstyrke pænt under 4, næsten uanset hvordan FG ender. Og da jeg netop har mæsket ved høj temperatur, hvilket giver sukkerstrenge, som gæren ikke rigtigt kan gøre noget ved, forventer jeg faktisk en styrke omkring de 3%! Det bliver meget spændende at smage - men det bliver samtidig helt klart en øl, der ikke tåler lang lagring... Det var så sådan set heller ikke meningen... :)
8. november: FG er nu på 1014, hvilket giver en styrke på 2,9% før flaske, i alt ca. 3,2%. Allerede efter denne første uge (6 dage) er øllet næsten helt klart og gær- og proteinrester røget til bunds. Farven er nøddebrun, duften klart maltpræget med noter af malt, siden kaffe. Tør smag, ikke meget bitter, men heller ikke meget sød. En tørstslukker med en klar og fremtrædende vandighed. Dette kan dog fortage sig under flaskekarboneringen. Men den mangler nok noget tyngde/bund i malten. Der er en god ristet top i smagen, kiks, tørkage, toffie og ristet brød.
Burde flaske i morgen, men har ingen kapsler, og nu er butikkerne lukket...
11. november: Har købt kapsler. Skynder mig at flaske. Omstikning til flaskningstank med primer-opløsning er nu helt rutine. Dejligt at se, hvordan bundfaldet er klumpet godt sammen og ligger i bunden af gærspanden. Gav 39 halvliters flasker. Får 14 dage ved kældertemperatur (21-23 grader), så der kommer god karbonering. Så skal den prøvesmages!
Smagetid + en slags opgradering:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar