Bryg 37: Brun humlemix

Trængte til at få ryddet op i humleskuffen i fryseren og havde carapils og cara aroma. Derfor...

Bryg 36: Belgisk Dubbel

En kollega fejrer 100 års fødselsdag - sammen med konen - i år, og i den anledning brygger vi tre forskellige øl: en hvede, en IPA og en belgisk dubbel. Sidstnævnte står for tur i dag.

Bryg 35: Red Rooster

Endelig! Endelig er decemberræs, jul og nytår overstået, og selvom det har betydet en masse dejligt øl - bl.a. en meget vellykket nytårsvariant - er det nu dejligt at have ro på igen og gode weekender til at brygge i. Vejret er alligevel ikke til udesport, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at rydde op i maltlageret og få lavet noget godt hverdagsøl?

Bryg 34: Imperial Coffee Vanilla Chocolate Oatmeal Stout

Siden den lidt mislykkede Breakfast Geek Morning Stout, som fik alt for lav styrke og lidt vel rigeligt med kaffesmag, har jeg haft lyst til at gentage brygget - omend nu i lidt omskrevet og udvidet form. Om alt går vel, bliver dette en regulær desertøl - sød, stærk, fyldig med noter af vanilje, kaffe og chokolade. Men en ny indpakning til gæren har muligvis sat hele brygget i fare...

Bryg 33: Happy New Year

Sidste nytår fik jeg en interessant øl fra Skovlyst - en nytårsøl. Og ja, den havde lethed og sprødhed som champagne og en karbonering, der gjorde den livlig og perlende, uden at få den til at hoppe ud af flasken. Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg kunne genskabe denne effekt, og efter at have konsulteret nogle gode folk ikke mindst hos Maltbazaren, tror jeg, jeg har en formel, der vil kunne fungere.

Et af problemerne med overkarbonering er, at det er selvforstærkende. Vi kender det godt: let på kapslen og hør et fizzzzz, der er lige lovligt langtrukkent, men som stopper, når kapslen er væk. Alt synes vel et øjeblik, men dette initielle fizzzz har gjort, at hvad der måtte være af bundfald i øllet (og det er der med flaskekarboneret øl) bliver hvirvlet op og dermed kommer til at 'røre rundt' i øllet. Dette frigør en masse kuldsyre, og det er det, der gør, at øllen 'hopper ud' af flasken. Så det eneste rigtige at gøre er at karbonere øllet inden flaskning, hvilket jeg imidlertid ikke kan.

Bryg 32: Black IPA II - og så alligevel ikke...

Den første Black IPA, jeg lavede, blev rigtigt god. Det var Galaxy humlen, der gav den gode, tropefrugtsmag, mens Pacific Gem aldrig rigtigt kom til at 'træde i karakter'. Derfor vil jeg i version 2 her udskifte sidstnævnte med en mere aromatisk humle, konkret Simcoe. Da brygdagen så oprandt opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe et par portioner malt - men heldigvis havde jeg få dage forinden været på en 'hygge-afvejnings-shoppe-tur', så jeg havde nogle poser liggende med forskellige slags malt, som udmærket kunne bruges.

Som sidst er det ikke min mening at lave en IPA, som bare er sort, men faktisk at få noget maltkarakter med i smagen. Derfor den forholdsvist store mængde karamelmalte. Det ristede byg er den eneste korntype, som skal lave brygget helt sort, så derfor er der meget af det - og for ikke at få for mange brændte noter i smagen, tilsætter jeg det til allersidst inden vorlauf.

Bryg 31: Wee Heavy II

Den første Wee Heavy, jeg lavede, var et 'shake and brew'-sæt, hvor jeg nok kunne se, hvilke typer malt og humle, der var i, men ikke målestoksforholdet. Til gengæld blev øllen rigtigt god - og meget populær hos især de kvindelige medlemmer af familien - god sødme og meget lidt bitterhed. Her på tærsklen til rigtigt efterår (september har aldrig rigtigt været en efterårsmåned i min bog), er det jo passende at få en ordentlig vintervarmer på flaske, så derfor dette 'remake', som skulle kunne være drikkeklar, når det værste vintermørke har sænket sig over landet... Og samtidig skulle dette være dagen, hvor den nye kogeplade skulle i brug!