Endelig! Endelig er decemberræs, jul og nytår overstået, og selvom det har betydet en masse dejligt øl - bl.a. en meget vellykket nytårsvariant - er det nu dejligt at have ro på igen og gode weekender til at brygge i. Vejret er alligevel ikke til udesport, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at rydde op i maltlageret og få lavet noget godt hverdagsøl?
09 januar 2016
15 november 2015
Bryg 34: Imperial Coffee Vanilla Chocolate Oatmeal Stout
Siden den lidt mislykkede Breakfast Geek Morning Stout, som fik alt for lav styrke og lidt vel rigeligt med kaffesmag, har jeg haft lyst til at gentage brygget - omend nu i lidt omskrevet og udvidet form. Om alt går vel, bliver dette en regulær desertøl - sød, stærk, fyldig med noter af vanilje, kaffe og chokolade. Men en ny indpakning til gæren har muligvis sat hele brygget i fare...
01 november 2015
Bryg 33: Happy New Year
Sidste nytår fik jeg en interessant øl fra Skovlyst - en nytårsøl. Og ja, den havde lethed og sprødhed som champagne og en karbonering, der gjorde den livlig og perlende, uden at få den til at hoppe ud af flasken. Jeg har længe spekuleret på, hvordan jeg kunne genskabe denne effekt, og efter at have konsulteret nogle gode folk ikke mindst hos Maltbazaren, tror jeg, jeg har en formel, der vil kunne fungere.
Et af problemerne med overkarbonering er, at det er selvforstærkende. Vi kender det godt: let på kapslen og hør et fizzzzz, der er lige lovligt langtrukkent, men som stopper, når kapslen er væk. Alt synes vel et øjeblik, men dette initielle fizzzz har gjort, at hvad der måtte være af bundfald i øllet (og det er der med flaskekarboneret øl) bliver hvirvlet op og dermed kommer til at 'røre rundt' i øllet. Dette frigør en masse kuldsyre, og det er det, der gør, at øllen 'hopper ud' af flasken. Så det eneste rigtige at gøre er at karbonere øllet inden flaskning, hvilket jeg imidlertid ikke kan.

18 oktober 2015
Bryg 32: Black IPA II - og så alligevel ikke...
Den første Black IPA, jeg lavede, blev rigtigt god. Det var Galaxy humlen, der gav den gode, tropefrugtsmag, mens Pacific Gem aldrig rigtigt kom til at 'træde i karakter'. Derfor vil jeg i version 2 her udskifte sidstnævnte med en mere aromatisk humle, konkret Simcoe. Da brygdagen så oprandt opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe et par portioner malt - men heldigvis havde jeg få dage forinden været på en 'hygge-afvejnings-shoppe-tur', så jeg havde nogle poser liggende med forskellige slags malt, som udmærket kunne bruges.
Som sidst er det ikke min mening at lave en IPA, som bare er sort, men faktisk at få noget maltkarakter med i smagen. Derfor den forholdsvist store mængde karamelmalte. Det ristede byg er den eneste korntype, som skal lave brygget helt sort, så derfor er der meget af det - og for ikke at få for mange brændte noter i smagen, tilsætter jeg det til allersidst inden vorlauf.

05 oktober 2015
Bryg 31: Wee Heavy II
Den første Wee Heavy, jeg lavede, var et 'shake and brew'-sæt, hvor jeg nok kunne se, hvilke typer malt og humle, der var i, men ikke målestoksforholdet. Til gengæld blev øllen rigtigt god - og meget populær hos især de kvindelige medlemmer af familien - god sødme og meget lidt bitterhed. Her på tærsklen til rigtigt efterår (september har aldrig rigtigt været en efterårsmåned i min bog), er det jo passende at få en ordentlig vintervarmer på flaske, så derfor dette 'remake', som skulle kunne være drikkeklar, når det værste vintermørke har sænket sig over landet... Og samtidig skulle dette være dagen, hvor den nye kogeplade skulle i brug!
20 september 2015
Bryg 30: Old English Strong Ale
Gordon Strong beskriver i bogen Modern Homebrew Recipes, hvordan han tilsætter de mørke malte meget sent i mæskningen - faktisk under Vorlauf, der repræsenterer starten på udmæskningen. Han skriver, at det giver både den ønskede sødme og bidraget til farven, men uden de brændte og kradse noter, der kan komme ud af en mæskning af denne type malt i længere tid.
Nu tror jeg, at Gordon har en meget sart gane, men alligevel lyder metoden interessant, så derfor har jeg besluttet at afprøve den på en god gammel engelsk stærk ale. Her er der Caramunich (måske en lidt ukonventionel malt til en engelsk øl, men hvad...), Crystal og Chokolate malte som de mørke. Og fordi det er en fantastisk omend lidt dyr basismalt, valgte jeg at starte ud med Maris Otter.

13 september 2015
Bryg 29: IPA
Så skete det - en uventet brygdag! Pludselig opstod chancen for at få et bryg sat over, og hvad gør man så, når man ikke kan nå i butikker først?? Man går skabe og skuffer igennem og sammensætter et bryg ud fra det... Og heldigvis har jeg jo købt en valse, så nu KAN jeg faktisk klare det hele fra 'scratch'! Malten, jeg havde, var pilsner og Carared, gæren en Safale S-04 (engelsk alegær), mens jeg havde masser af forskellig humle. Så en pale ale eller IPA var inden for det muliges rammer.
Jeg har tidligere brokket mig over vandet i Vangede - det er virkelig hårdt og vanskeligt at justere med salte. Kogning virker heller ikke (se Tjekkisk Pilsner mk. II for en uddybning), men til gengæld har jeg fundet flaskevand med den tilnærmelsesvist perfekte mineralske sammensætning! Og endda det billigste flaskevand, som Coop-supermarkeder fører for 5 kr. for 2 liter! Og så er det jysk vand - fra Brande!! Dét kunne jeg godt nå ud og hente inden brygdagen...

Abonner på:
Opslag (Atom)